Beretning til generalforsamlingen MK-Seniorgolf, 21. november 2025 Hjertelig velkommen til alle sammen. Frivilligt arbejde – rigtig mange af os udfører frivilligt arbejde i mange forskellige sammenhænge. Her i golfklubben er der også rigtig mange som udfører frivillig arbejde med mange forskellige ting. Nogen bygger om – baderum, Lounce, nogen maler, nogen samler rangebolde andre passer have og blomster og igen andre kører banekontrol eller hjælper ved klubben større turneringer og sådan kan vi blive ved. I vores lille MK-seniorgolf klubs bestyrelse, er det også frivilligt arbejde. Fælles for det frivillige arbejde er og skal være noget vi kan rumme og overskue – det må aldrig blive en belastning for os så man får ondt i maven – eller føler sig stresset. Mit indtryk er at det bliver sværere og sværere at finde medlemmer som vil – og måske også tør - påtage sig det arbejde det er at være bestyrelsesmedlem og varetage en opgave i vores bestyrelse. Derfor er det vigtigt at bestyrelses medlemmernes arbejdsbyrde lettes så der ikke hele tiden hænger en byrde / arbejdsopgave over hovedet på os. Den situation føler jeg at vi er på vej hen mod nu – OG, det kan vi hjælpe hinanden ved at afhjælpe. Herom senere i generalforsamlingen. Golfåret 2025 startede for os alle med en meget trist sag. Efter flere møder og megen mail veksling så MK-Seniorgolf klubbens bestyrelse sig nødsaget til at ekskludere et medlem på grund af snyd. Den periode har fyldt meget hos os alle – og vi har alle lært noget af denne kedelige sag. Golfklubben gik ind i sagen og foreslog et kompromis således – at medlemmet selv meldte sig ud af MK-Seniorgolf og bestyrelsen for MK-Seniorgolf trak herefter eksklusionen tilbage. Resultatet er det samme, men kunne tilfredsstille Holstebro Golfklub. Herefter skærpede / præciserede Holstebro Golfklub reglerne for eksklusion af et medlem af KIK. Vejret har generelt været god hele 2025 – vore baner har stået knivskarpe. Antallet af medlemmer er faldet fra 81 til 77 i 2025 Matchene har været pænt besøgte med et gennemsnit på ca. 28 – 35. Der er aftalt gunstart på Park/End hele vinterperioden – BEMÆRK fra kl. 10.00 Igen i år er jeg blevet kontaktet af flere medlemmer som meget gerne ser flere holdspils former / dage samtidig med det individuelle spil. Holdspillet giver større samspil på holdene. • Palle: Du gør et kæmpe arbejde med at være marchleder. Jeg ved du bruger rigtig mange timer på dette arbejde – vi kan altid skrive/ringe til dig for sen tilmelding / afmelding o.s.v. • Torben : Også en stor tak til dig – du har styr på præmier og regler samt indgår sammen med Palle til fælles møderne i KIK. • Åse: Du har løftet en tung arv efter at du jo har i år overtaget Jyttes kassererjob. Jeg ved også du er meget belastet i kontrol og opfølgning af match indbetalinger – dette også selv om i har siddet i jeres Autocamper et eller andet sted rundt i Danmark. Samtidig er du blæksprutten som hjælper på alle pladser hvis én af os har forfald. • Jytte: Du har gjort også et kæmpe arbejde med at styre økonomien – og har oplært Aase godt. Jeg ved jo at i stadig hjælper hinanden med årsafslutningen så vi kan føle os ganske trygge. Ligeledes hjælper du jo også Palle ved matchene. • Jeg selv er udover formand også sekretær for klubben. Sidste år fortalte jeg at jeg ville arbejde for at skaffe flere medlemmer fra flere forskellige indfaldsvinkler. Mere herom under bestyrelsens forslag. ”Parat golf” var noget jeg talte meget om sidste år – det er blevet meget bedre – MEN det er stadig vigtigt at vi hver dag vi spiller er bevidste om at være ”parate” – at følge det hold som spiller foran. Jeg opfordrer jer til at se vores udmærket hjemmeside – gå på opdagelse. Gerhard har lavet et kæmpe arbejde med hjemmesiden. Gerhard har jo meddelt at han stopper som Webmaster fra dd. Heldigvis har vi fået en meget kompetent ny Webmaster Gitte Lund. Vi glæder os til at samarbejde med Gitte – hun er IT – pilfinger. Vores én-dags tur gik i år til Trehøje GK. Det var en rigtig dejlig dag med fælles frokost i klubhuset. Vi har i bestyrelsen talt om at vi i 2026 vil kontakte Dejbjerg for at lægge turen herned. Vores 2- dages tur gik jo til Pejsegården i Brædstrup, med spil på Horsens GK om mandagen og hygge og middag på hotellet om aftenen for om tirsdagen at spille i Tangesø GK. Her afsluttes med fælles spisning og præmieuddeling. Der var også klappepræmier til de som ikke fik spillepræmier – og der var præmier til alle deltagere – flot tur med et flot overskud som står på kontoen til næste år. Præmie størrelsen var også i år hævet med 25%. Hvis i har et forslag til 2-dages turen i 2026 vil vi meget gerne høre fra jer – alle kommentarer er særdeles velkommen. Tak for ordet – og hermed overgiver jeg beretning til generalforsamlingen. |
|
Referat af Generalforsamling
Referat af generalforsamling i MK-Senior golf 21. november 2025 kl. 12.30
Dagsordenen til generalforsamlingen er således: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbende år 3. Årsregnskabet fremlægges til godkendelse 4. Årskontingent og Matchfee fastsættes 5. Forslag fra bestyrelsen: Bestyrelsens forslag til generalforsamling om vedtægtsændringer: - Bortfald af alderskriteriet - §3 stk. b. og §3 stk. c. - Bortfald af handicap kriteriet - §3 stk. d.
6. Indkomne forslag fra medlemmerne: Anne Marie Hald Svenningsen foreslår at der oprettes et hold som spiller Park/eng matcher hele året.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt én suppleant: - Palle Toft er på valg – accepterer genvalg - Aase Hougaard er på valg – accepterer genvalg - Jytte Petersen er på Valg – accepterer ikke genvalg - Christian Jensen er på valg som suppleant – accepterer genvalg 8. Valg af revisor - Else Hannibal er på valg som revisor - accepterer genvalg 9. Evt. Referat: Ad 1: Bjarne George Jensen blev valgt Ad 2: Formanden, Knud Bakke aflagde bestyrelsens beretning for 2025. Beretningen blev vedtaget med akklamation. Ad 3: Årsregnskabet fra 31.10.24 – 01.11.25 blev fremlagt af Jytte Petersen for Aase Hougaard. Regnskabet udviser et overskud på 2928,24 kr. og indestående likvide midler i banken på 24972,73 kr. Regnskabet er underskrevet af revisor Else Hannibal den 13. november 2025. Regnskabet blev godkendt med akklamation. Ad 4: Bestyrelsen fremlagde følgende forslag til vedtagelse: Matchfee om fredagene på 25,- kr. bortfalder fra 1. januar 2026. I stedet stiger kontingentet fra 1. januar 2026 til 31. december 2026 fra 200,- kr. til 400,- kr. Begrundelsen er at afskaffe det kæmpe arbejde der er med at kontrollere om Matchfee er indbetalt eller ikke. Ved spil 8 fredage, er kontingent stigningen jo indtjent. Forslaget blev drøftet og der var rigtig mange positive ord med på vejen – herefter vedtaget med akklamation. Ad 5: Bestyrelsens ovenstående forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget af generalforsamlingen. Der var flere positive tilkendegivelse til forslaget. Ad 6: Der var fremsendt et forslag fra Anne Marie Hald Svenningsen om at oprette spil på Parkbanen/Engbanen – også i sommer månederne – sideløbende med spil på Skovbanen. Bestyrelsen indstiller forslaget til godkendelse og synes det er en rigtig god ide. Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen med mange positive ord på vejen. Ad 7: Valgt til bestyrelsen blev: Palle Toft – genvalg Aase Hougaard – genvalg Gitte Lund – nyvalgt til bestyrelsen Valgt som suppleant blev: Christian Jensen – genvalg Ad 8: Valgt som revisor blev: Else Hannibal – genvalg Ad 9: Gode forslag til aktiviteter og spilformer – samt turforslag blev drøftet – bestyrelsen arbejder videre med forslagene. Efter en meget god og livlig generalforsamling med 48 deltagere, sluttede dirigenten af og formanden fik ordene for afsluttende bemærkninger. Herefter var der gaver til dirigenten – og gave til Jytte Petersen som afgående kasserer – Jytte har udført et kæmpe arbejde for os. Ligeledes gave til Gerhard Petersen som afgående Webmaster – Gerhard har ligeledes udført et kæmpearbejde for os med hjemmesiden og MK-Boksen. Tak til alle deltagere – og så var der dejlig frokost. Ref. Knud Bakke
Konstituerende bestyrelsesmøde i MK- Seniorgolf
fredag den 21. november 2025 kl. 16.00 (efter Generalforsamlingen)
1. Konstituering af bestyrelsen 2. evt Ad 1: Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde: Formand og sekretær Knud Bakke Næstformand Torben Hald Svenningsen Kasserer Aase Hougaard Matchleder Palle Toft Webmaster Gitte Lund
Mødet slut 16.20 Ref Knud Bakke |
|